I dag kl. 10.03 indløb der en melding til brandvæsnet om brand i en halmstak på Strandvejen ved Svinninge.
Da brandvæsnet nåede frem til stedet, var der godt fut i halmstakken som dog lå så langt ude på marken, at der ikke var fare for bygninger eller andet.
Der blev gjort klar til slukning, mens ejeren blev kontaktet. Det viste sig at der var tale om en lovlig afbrænding og brandfolkene kunne derfor pakke sammen efter en times tid på stedet.