22. november 2024

Foto: Holbaekonline.dk

Foto: Holbaekonline.dk
Søndag eftermiddag blev Vestsjællands Frivillige Beredskab indkaldt for, sammen med folk fra Beredskabsstyrelsen Sjælland, at udlægge såkaldte watertubes på havnen i Holbæk.

Holbaekonline.dk var forbi havnen ved 16-tiden og her var arbejdet så småt gået i gang. Der udlægges i alt 100 meter watertubes omkring værftet.

DMI har varslet forhøjet vandstand i Isefjorden i forbindelse med et kraftigt blæsevejr, som i disse timer går ind over landet.

Ifølge DMI forventes en vandstand på mellem 1,10 og 1,45 m over normal vandstand. Varslingen er en såkaldt kategori 2 varsling; “Farligt vejr”.

Varslingen gælder fra mandag middag til tirsdag morgen.I skrivende stund forventes højeste vandstand at blive 125 cm over normal vandstand og det vil ramme mandag eftermiddag ca. 15.30.

Sandsække til afhentning
Vestsjællands Brandvæsen oplyser, at der kan hentes sand og sandsække på parkeringspladsen ved Tuse Næs Hallen på Udby Kirkevej 23.

Se billeder og video: Sådan så de ud, da beredskabet gjorde klar til de stigende vandmasser først på måneden

This slideshow requires JavaScript.