22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 58-årig mand fra Jyderup blev i nat anholdt og sigtet for spirituskørsel på Holbækvej i Kalundborg.

Manden kom kørende mod øst ad Holbækvej, da han blev standset af politiet. Efter en alkometertest blev manden taget med til udtagelse af en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere, så det kan fastslås hvor høj en promille han havde, da han kørte bil.

Den 58-årige bilist kan vente, at høre nærmere fra politiet, når sagen mod ham skal afgøres.