Opmærksom borger forhindrede indbrud

En 65-årig mand på Peder Billesvej i Holbæk ringede onsdag aften klokken 19.47 til politiet og fortalte, at han pludselig havde set blinkende lys og hørt en tyverialarm gå i gang ved et hus længere nede ad vejen.

Manden var straks løbet til stedet, hvor han kunne konstatere, at et vindue var forsøgt brudt op.

Politiet kørte hurtigt til området med flere patruljer, bl.a. en hundepatrulje, for at lede efter indbrudstyven, der var flygtet, og som anmelderen ikke havde set. Politihundene kunne følge et spor et stykke hen ad vejen, hvorefter sporet stoppede. Politiet kunne efterfølgende også konstatere, at et vindue var forsøgt opbrudt, men indbrudstyven var dog ikke kommet ind. Derfor var der ikke stjålet noget fra stedet.

Skriv et svar