22. november 2024

Foto: Michael Johannessen

Foto: Michael Johannessen

Tre unge blev kort før klokken 18 søndag overfaldet med stik- og slagvåben, bl.a. en økse, ved et busstoppested i Havevang.

De tre forurettede er alle 17-18 år og kommer fra Holbæk. En 18-årig mand kom værst til skade. Han blev kvæstet i hovedet og på hænderne, men skaderne var ikke alvorlige. De øvrige tilskadekomne fik mindre skrammer.

Efter overfaldet flygtede gerningsmændende fra stedet i flere biler.

Politiet blev alarmeret og mødte talstærkt frem ved Vangkvarteret kort efter, hvor der blev lavet flere undersøgelser og afhørt vidner. Politiet brugte også hunde i forbindelse med undersøgelserne, ligesom biler blev standset og kontrolleret.

Politiet vil gerne høre fra borgere, der har overværet overfaldet eller som har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.