22. november 2024

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

Det er ofte de små ting der tæller

Kommunalbestyrelsen har i sidste uge indgået en budgetaftale for 2019, et budget med mange gode tiltag. Et af de områder, som var vigtige for Venstre at få med, var hele forebyggelsesområdet.

Derfor er vi også rigtig glade for, at den besparelse, der var lagt ind på sårprodukter,
blev fjernet. Forslaget gik i sin enkelhed ud på, at borgere, der havde behov for sårpleje udført af kommunens hjemmesygeplejersker, selv skulle betale for sårprodukterne.

Vores frygt var, at borgerne så ikke ville købe de bedste produkter, og det derfor ville være svært for sårene at hele op.

God sårpleje er også forebyggelse, da sårene så heler hurtigere og borgeren derfor hurtigere er friske igen. Vi er derfor rigtig glade for, at denne besparelse blev fjernet.

Carsten Andersen
gruppeformand for Venstre
Udvalget for Ældre og Sundhed
Kommunalbestyrelsen i Holbæk.