Danmarks Meteorologiske Institut har udsendt et varsel om risiko for skybrud, torden og vindstød.
Varslet gælder kl. 22.00 i aften til 04.00 søndag morgen.
Ifølge DMI er der risiko for, at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 min samt risiko for kraftig torden med vindstød over 15 m/s.
Torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg. Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed.
I nabokommunerne Kalundborg, Sorø og Ringsted er der et mere alvorligt varsel fra DMI, der i de kommuner varsler farligt vejr – i modsætning til Holbæk, hvor varslet hedder “Risiko for voldsomt vejr”. DMI forventer mellem 25 og 35 mm regn på 30 min samt risiko for kraftig torden med vindstød over 15 m/s mellem. Varslet gælder fra kl. 19.00 til 01.00.
DMI varsel om skybrud, torden og vindstød. : https://t.co/HsShtHFM2H pic.twitter.com/PpPvvQixIe
— DMI (@dmidk) 28. juli 2018