Motorcyklist “jagtede” ambulance på motorvejen

Sent i aftes kørte en ambulance med udrykning på Holbækmotorvejen i retning mod Holbæk – tæt fulgt af en motorcykel.

Ambulancen kørte med en hastighed af ca. 150 km/t og lige bag ved lå en motorcykel med meget kort afstand til ambulancen.

Ambulancefolkene skønnede, ifølge Midt- og Vestsjællands Politi, at det var ca. 10 meter mellem ambulance og motorcyklen.

Politiet blev alarmeret og en patrulje blev sendt afsted, men det lykkedes ikke at få fat i motorcyklisten, der formentlig har set politiets patruljevogn og så er forsvundet.

Politiet kalder motorcyklistens kørsel for “tåbelig adfærd”.

Denne artikel er publiceret den 26. juli 2018 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply