Tricktyv spurgte om vej og bad om et glas vand

Arkivfoto: StockSnap / Pixabay

En 77-årig mand fra Holbæk kontaktede i går politiet og fortalte, at han var blevet udsat for et tricktyveri.

Tyveriet var sket omkring kl. 15.10 da en fremmed mand kontaktede den 77-årige på dennes bopæl på Kalundborgvej og spurgte om vej til Ugerløse. Bagefter bad manden om et glas vand, men det afviste den 77-årige, der så blev taget i nakken og ingen bedt om et glas vand. Den 77-årige fik medlidenhed med manden og hentede et glas vand til den fremmede mand.

Da han var gået, opdagede den 77-årige, at hans pung med indhold var blevet stjålet.

Den fremmede mand blev beskrevet som: mand, mellemøstlig af udseende, 165-170 cm høj, iført anorak og var engelsktalende.

Politiet fandt ikke manden i området.

Klokken ca. 17.45 kontaktede den 77-årige igen politiet og fortalte, at han havde fået sin pung tilbage, men uden penge. Pungen var blevet fundet af en kvinde, som leverede den retur.

Denne artikel er publiceret den 4. maj 2018 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply