Grafik: Sanalinsan/Rolf Larsen
Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:
Politik er at ville
Lad det være slået fast fra starten: Også jeg vil gerne høre forældre, lærere, ledere m.fl. inden der røres ved kommunens akilleshæl og kilde til privatskolernes pengekasser, de fire distriktsskoler med deres atten matrikler.
På byrådsmødet onsdag aften besluttede kommunalbestyrelsen at iværksætte en såkaldt evaluering af de seneste års lyksaligheder med distriktsskolerne på en sådan måde, at der kan foreligge en hvidbog om emnet med udgangen af 2018.
I sig selv en forbløffende nyhed, eftersom skoleudvalgsformanden så sent som for en måned siden mente, at der skulle hengå godt et år, før udvalget følte sig klædt på til at kunne mene noget som helst om kommunens hensygnende skolevæsen.
Nyheden begrundede udvalgsformanden med, at den truende lockout medfører, at kommunens rutinetrivselsundersøgelse udsættes til september, og at det vil udvalget udnytte. Udvalget vil nemlig koble nogle fikse spørgsmål i enden af den undersøgelse om graden af medarbejdernes jubel over distriktsmodellen.
Men udvalgsformanden sagde intet om hvilke spørgsmål, om hvad der skulle spørges, om hvem, der skal forfatte spørgsmålene, om hvilken type spørgsmål – fx absolutte, åbne, udfyldnings-, eller gradueringsspørgsmål. Er det skoleudvalget, der vil lægge linjen i spørgsmålene? Er det skoleforvaltningen? Er det distriktsskolelederne, hvoraf der åbenbart nu er opstået en ”ledende skoleleder”, som det blev oplyst på de radikales åbne skolemøde mandag. Hvem skal gøre svarene op – politikerne? Forvaltningen? Distriktsskolelederne?
Sideløbende med denne epokegørende evaluering vil udvalget rejse rundt og holde dybe samtaler med skolebestyrelserne i håbet om, at bestyrelsernes folkevalgte kan udvide udvalgets forståelse, hvis ellers alle bestyrelsesmedlemmer kan være til stede. I sig selv et smukt lokaldemokratisk projekt.
Men man kan med rette stille spørgsmålet: ”Hvad vil skoleudvalget egentlig selv – ud over at lytte dybt og lade skrive en hvidbog”. Hvad er udvalgets egne visioner om den fremtidige folkeskole i kommunen? Hvorved skal den adskille sig fra den, som vi har nu, og som bløder næsten dagligt. Hvordan skal den finansieres i fremtiden, når det skal ske inden for kommunens hårdt pressede økonomi?
Tænk om skoleudvalget havde formuleret sine egne visioner og fremtidsdrømme om en folkeskole som den dannelsesinstitution, den egentlig burde være – og så havde sendt disse spændende tanker ud til debat blandt 3 – 4000 forældre og medarbejdere! Og så på den baggrund havde ladet sig inspirere til et politisk nytænkt forslag til udvikling af kommunens folkeskole med virkning fra august 2020!
Olof Palme sagde engang, at ”politik er at ville”. Der er langt fra Stockholm til Holbæk.
Bent Brandt
Ahlgade 58B
Holbæk
