Kort før klokken 21.30 mandag aften modtog Vestsjællands Brandvæsen en melding om at, der var en mindre forurening efter et færdselsuheld på Orø.
Uheldet var sket en times tidligere i svinget på Bygaden ved nr. 76. Her var to biler – en dansk indregistreret og en britisk indregistreret – kørt sammen med voldsomme skader på begge biler til følge.
Den britisk indregistrerede bil var en sort Ford Focus Titanium TDCI fra 2016.
Brandvæsnet samlede spildte væsker op og fik kontakt med ejerne af de to biler. Det endte med, at føreren af den ene bil blev efterfølgende tjekket på sygehuset.