Selvom der samlet set har været en stigning i antallet af lærlinge på de sjællandske erhvervsskoler, så har bl.a. EUC Nordvestsjælland oplevet en tilbagegang i antallet af uddannelsesaftaler.
Sidste år blev der indgået 158 uddannelsesaftaler mod 148 i år. I 2016 var der 299 igangværende uddannelsesaftaler, i år er tallet på 289.
– Dansk Byggeri sender her i starten af december et brev ud til medlemmerne med opfordring til at tage endnu flere lærlinge, så jeg er optimistisk i forhold til fremtiden. Jeg tror, at opgaven i de kommende år i højere grad kommer til at handle om at få flere til at tage en håndværkeruddannelse, siger formand for Dansk Byggeri Sjælland, Jesper Toftebjerg Andersen, der til gengæld glæder sig over, at antallet af elever i skolepraktik er faldende.
På EUC Nordvestsjælland er antallet af elever i skolepraktik i år på 46 mod 81 sidste år.
Den eneste skole på Sjælland (udenfor hovedstadsområdet) der kan melde om fremgang i antallet af uddannelsesaftaler er Roskilde Tekniske Skole, som er gået fra 315 uddannelsesaftaler i 2016 til 430 aftaler i 2017.