På Facebook findes gruppen “Politik i Holbæk Kommune”, det er et dejligt demokratisk tiltag, hvor borgerne i Holbæk kan stille spørgsmål, få svar og diskuttere politik – som regel direkte med byrådspolitikerne selv. Indtil for nyligt på et sagligt og oplyst grundlag.
Rigtig mange af byrådspolitikerne har i “Politik i Holbæk Kommune” beredvilligt svaret på spørgsmål, forklaret sig og uddybet deres handlinger i byrådet. Hvad enten det har handlet om SportsByen, ældreplejen, skolerne eller kommunens horible økonomsike situation, så har byrødderne forsøgt at kaste lys over beslutninger taget i byrådet og svare på vælgernes spørgsmål så godt de nu kunne. Og vælgerne har stillet saglige, gode spørgsmål, været parate til at diskuttere beslutningerne og selvom der har været stor uenighed, så har tonen i debatten for det meste været fin og til at holde ud, men….
Så kom kommunalvalgkampen og så gik det “galt”.
Tonen i Facebook-gruppen er, som valgkampen er skredet frem, blevet hårdere og til tider direkte usaglig og med direkte angreb på personer. Der fremsættes udkommenterede påstande og beskydninger mod både navngivne og unavngivne politikere, og når politikerne svarer, lyttes der måske ikke så meget til svaret.
Bevares, selvfølgelig skal man råbe ‘han har jo ikke noget tøj på…”, når en politiker siger noget, der lyder hult. Når der loves forbedringer på områder, selvsamme politiker har været med til at skære ned på.
Men der er forskel på, at være nøgtern og saglig i sin argumentation, og så på at tømme lokumsspanden direkte ud i en facebook-gruppe.
På tirsdag slutter valgkampen når vi har sat vores kryds, og så er det denne netavis’ redaktørs håb, at tonen i “Politik i Holbæk Kommune” dæmper sig og gruppen igen kan blive et sted for en saglig, demokratisk debat hvor både byrådspolitikere og vælgerne har lyst til at deltage.
Rolf Larsen, redaktør
Det skal du ikke regne med ændres, Rolf! Det er ikke ikke kun i valgkampen at der har været svinske angreb på politikere, herunder overtegnede. Det har jeg prøvet indtil flere gange og lang tid inden valgkampen startede. Derfor har jeg hellere ikke deltaget i mange af de tråde forskellige personer har forsøgt at starte. Når man bl.a. bliver kaldt Komiske Ali og og skal lægge ryg til udokumenterede og løgnagtige påstande som er ´helt ude i skoven´, så mister man interessen. Jeg er ikke sart, men der er altid en grænse……..
Bjarne Kongsted
Back dog op omkring vor kære redaktør’s opfordring til og håb om en nøgtern og saglig tone !!
Ja det kunne da havde været dejligt at debatterer i det forum, men ikke på det niveau 🙂
mvh
Ole Hansen