24. november 2024

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

På fodboldlandsholdene høster både damer og herrer stor succes. Det er altid dejligt, når der er succes blandt vores sports udøvere. Men succes kommer ikke ud af ingenting. Der ligger mange tusinde hårde træningstimer foran, fra de første gang møder op, som små piger og drenge på fodboldbanen.

Her modtages de af deres leder og trænere. Disse frivillige som er starten og grundlaget for at interessen skabes og fastholdes. Det må vi godt huske, når spillerne bliver voksne og har succes.

I Holbæk Kommune har vi fokus på, om de forskellige idrætsfaciliteter lever op til dagens standard. Vi skal tilbyde gode, sunde og trygge rammer – og det gælder i hele kommunen!

Det er derfor ikke i orden, når det regner ned gennem taget på Svinninge Sportscenter? Vi kan ikke være bekendt at tilbyde foreningslivet sådanne vilkår. Derfor er jeg glad for, at det langt om længe bliver udbedret og ordnet.

Når man har kæmpet for en sag bliver man ekstra glad når det endelig lykkedes. Jeg vil medgive, at det har taget for lang tid. Men lad os sammen glædes ved, at til foråret går håndværkerne igang, med at udbedre taget.

Bjarne Kongsted
Byrådsmedlem og -kandidat
Venstre