Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:
Start på opgøret med den centrale styring
Op til kommunalvalget har en del partier tilkendegivet, at de har fået fokus på mine talrige skriverier om at nedlægge de fire ”skoler” og gøre dem selvstændige med eget budget, egen bestyrelse og ansvar for hele driften.
På Facebook har der efterfølgende været indlæg, der spørger, om det så ikke bare er at gå tilbage til det, der var en gang, og at det er en omgang ”tre skridt frem og to tilbage”.
Nej det er det ikke.
Ud over at vi slipper for det enorme hierarki, der styrer skolerne nu med en deraf følgende stagnation og apati i folkeskolen, så er der tre meget væsentlige forskelle:
Den første forskel er, at alle beslutninger – og jeg mener alle – om skolens drift, skolens økonomi, skolens vedligeholdelse, skolens indkøb og skolens politik i lokalsamfundet vil blive truffet på stedet.
Forældrene henvender sig direkte til lederen om alle deres børns forhold, og man finder den bedst mulige løsning uden at spørge ”oppe på kommunen”.
Skolelederen er ansvarlig for, at undervisningen og øvrige forhold lever op til lovkravene.
Både nu og førhen skulle mange af disse forhold afklares eller godkendes af skoleforvaltningen.
Den anden forskel er, at den enkelte skoles budget bliver tilpasset netop den skoles behov på baggrund af elevsammensætningen, særlige forhold og lokale muligheder. Både nu og førhen fik skolen tildelt et budget ud fra fastsatte normtal.
Den tredje forskel er, at hvor forvaltning og byråd under de nuværende forhold kan gribe ind og ændre/ spare i de tildelte midler, så vil i den nye model hver enkelt skole have fuld råderet over sit budget, når det i oktober måned foreligger i vedtaget form.
Det er klart, at ikke nødvendigvis alle nuværende frontledere (de afdelingsledere, der er på matrikelskolerne nu) er lige klar til at påtage alle disse opgaver. Der må påregnes efteruddannelse i økonomi og personaleledelse.
Men engagementet og lysten til at være reel leder vil langt de fleste have. Det ligger i lærerjobbets dna.
Enkelte frontledere vil måske sige, at det her ikke lige er dem. Fair nok.
Ved at gennemføre en sådan decentralisering af ledelse og ansvar vil kommunen påbegynde det endelige opgør med 30 års stadigt tiltagende centralisme i kommunal og statslig administration.
Det startede på Reagans og Thatchers tid og kulminerede med gennemtromlingen af skolereformen i 2013.
Enhver der har haft forbindelse til folkeskolen vil vide, at der har været gennemført et rotteræs af karaktersammenligninger, skole-ranking’ er, benchmarkinger, effektmålinger, tests af u-testelige forhold, udfyldelse af spørgeskemaer, rapportskrivninger, gennemførelser af evalueringer, der fastslog hvad man vidste i forvejen, tvangsforlængede skoledage, lovfæstede og senere vejledende mål for fag og timer, ja næsten for undervisningsmetoder, og en overgang, da det gik helt galt – ved gud også målsætning for hver enkelt barn!
Nu synes tiden at være inde til at frigøre børnene og skolen og dens ”brugere” for disse tunge åg.
Er denne frigørelse så ”bare at vende tilbage til det, der var engang”??
Næh, det er sund fornuft, der sejrer efter tre årtiers dødedans. Det er at genoplive det, der var godt, lære af det der kom imellem – og derfra udvikle det fremtidige liv i Danmarks væsentligste institution for almen dannelse og livskvalitet, Folkeskolen.
Det er konservatisme, når den er bedst.
Bent Brandt
Ahlgade 58B
Byrådskandidat (K)
PS. Principperne i det som jeg skrevet ovenfor kan fungere lige så godt for daginstitutioner, ældrepleje mv.
