23. november 2024

Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen

Kort før klokken 22.30 tirsdag aften havde DSB-personalet brug for politiets hjælp til at bortvise en mand fra toget på Jyderup station.

En 18-årig mand uden fast bopæl havde ikke nogen billet og blev bedt om at forlade toget. Det ville han ikke og fik derfor udstedt en kontrolafgift af DSB, hvilket bevirkede, at han både slog og sparkede ud efter de DSB-ansatte – dog uden at ramme.

Politiet fik ham ud af toget og sigtede den 18-årige for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på grund af adfærden over DSB-personalet. Der er således ingen tvivl om, at en billet ville have været en billigere løsning for ham, idet han nu kan se frem til at modtage både en bøde og kontrolafgiften fra DSB.