23. november 2024

Foto: Politi.dk

Foto: Politi.dk

Lørdag morgen modtog politiet en anmeldelse om tyveri fra en villa på Leddet i Holbæk, hvor der var stjålet iPhone og iPad og to jakker fra ejendommen.

En bil med mistænkelige personer blev set ved stedet og det lykkedes politiet at få få fat i de pågælgende, der alle blev anholdt. Der var tale om en 19-årig mand fra Jyderup, en 24-årig mand fra Slagelse, en 18-årig kvinde fra Mørkøv, en 20-årig kvinde fra Jyderup og en 22-årig mand fra Mørkøv.

Den 24-årige mand fra Slagelse og den 19-årige fra Jyderup erkendte tyveri og blev sigtet for tyveri af parfumer fra en villa på Leddet, og derudover blev de sigtet for tyveri fra en anden villa.

Den 22-årige mand fra Mørkøv blev sigtet for spirituskørsel og narkokørsel og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse.

Alle anholdte løsladt sidst på eftermiddagen. Sagen vil senere blive afgjort i retten.