Kunderådgiver i Sparekassen Kronjyllands Holbæk afdeling, Johnny Bo Jørgensen, fylder 50 år den 23. juni.
Johnny Bo Jørgensen var med til at bygge op afdelingen fra bunden for cirka 1,5 år siden.
− Det er enormt spændende at være med til at skabe rammerne for en helt ny afdeling. Lige fra at vælge lokaler til at tiltrække nye kunder, fortæller Johnny.
Karrieren startede i 1987 som sparekasseelev i Sparekassen Nordvestsjælland. Siden da har Johnny arbejdet med at hjælpe og rådgive privatkunder og mindre erhvervskunder.
Johnny er en rigtig Holbæk-dreng. Han har boet i byen hele sit liv og kender den derfor som sin egen bukselomme.
Fritiden bruger han sammen med familie og venner og på at cykle. Han bor i Holbæk sammen med sin kone og parrets to døtre.