22. november 2024

Vestthy og MørsØ FC i lokalopgør og hvad der også er vigtigt: Sådan ser er seriefodbold-stadion ud.. Foto: Jesper von Staffeldt.

Vestthy og MørsØ FC i lokalopgør og hvad der også er vigtigt: Sådan ser et seriefodbold-stadion ud.. Foto: Jesper von Staffeldt.

Med udsigten til, at Holbæk B&I kan ende i seriefodbold efter lørdagens kamp, har Holbaekonline.dks opsøgende reporter, været en tur i Klitmøller for, at undersøge hvordan forholdende er for andre serie-klubber.

Og lad det være sagt med det samme: Da jeg intet aner om fodbold, andet end bolden er rund og der er to hold på banen, så har jeg kigget efter hvad der ellers kan lokke tilskuere til en serie-kamp. I Klitmøller fandt jeg det hvad jeg ledte efter: Fodbold og et super trækplaster: God mad.

Jeg ved fra vores redaktør og fodboldfotograf, at maden også er vigtig ved HBI’s kampe, men menuen er lidt for ensformig og enkel efter min smag. Ristede – eller ofte forkullede – stadionpølser med en fadøl eller sodavand til, er ikke nok til at trække mig til fodboldkampen.

Det har de opdaget i Klitmøller – for her var grill’en spækket med andet end pølser: der var både kylling, gris og okse – og masser af det for blot 60 kroner – eller det dobbelte af en stadionpølse – takket være et klækkeligt sponsorbidrag fra Spar Klitmøller (her skal lyde min dybfølte tak!).

Nuvel, jeg var (officielt) jo ikke kun kommet for at spise, men også for at se på fodbold og forholdende for serieklubberne. Og her kunne man på Klitmøller Stadion denne fredag aften diske op med et vaskeægte lokalopgør mellem Vestthy og MørsØ FC – Jo jo, det lyder internationalt her ved i det nordjyske. Selvom det blot var i den 6. bedste række i det danske ligasystem – eller to rækker under den, som Holbæk risikere at skulle spille i, i den kommende sæson, så var der stemning og fest (godt hjulpet på vej af de mange fadøl).

Men hvordan er forholdende så for en serieklub? – som det, ifølge min redaktør, vil være mange lokale klubber i Holbæk og omegn, der spiller i serierne bekendt, er der ingen fornemme stadions med overdækkede tilskuerpladser, stort lysanlæg, fancy omklædingsfaciliteter eller indendørs opvarmede lokaler for sponsorerne. Det er meget mere spartansk i seriefodbold, end det er i divisionsfodbold. Det har jeg nu set ved selvsyn her i Klitmøller, hvor græsset godt nok er grønt og et lille hegn omkranser banen, men så er det også nærmest det. Og her kan min krøllede hjerne så hurtigt finde en måde, hvorpå en forarmet kommune måske kan spare nogle af skatteydernes kroner; indrette den nye sportsby efter de nye realiteter: byens bedste hold spiller seriefodbold.

PS: Til de fodboldinteresserede kan jeg fortælle, at kampen mellem FS Vestthy og MorsØ FC endte med cifrene 1-2 i MorsØ FCs favør.

Denne klumme er udtryk for forfatterens holdning, og ikke nødvendigvis Holbaekonline.dks holdning.