Læserbrev: Sandhed og fakta

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

Sandhed og fakta

I et læserbrev kan man se at Enhedslistens Leif Juhl og socialdemokraternes Christina K. Hansen ikke har forstået, hvad et udbud er. Det er naturligvis beklageligt, når man tænker på, at de revser bosteder, rengøringsselskaber og meget andet for noget, de tilsyneladende intet ved noget om.

Forenede Care driver i dag Kastaniely for Holbæk kommune, en kontrakt vi som kommunen har indgået, og som bygger på et udbud.
Forenede Care vandt i et udbud opgaven med at drive en del af vores hjemmepleje. Senere fravalgte de opgaven og vi fik som kommune overdraget opgaven igen.
Kørslen af vores handicappede borger udføres ikke af kommunen, men af flere private selskaber, som det altid har gjort, dog ikke HB busser. Dem valgte vi aktivt fra, da de ikke kunne løse opgaven tilfredsstillende.

Vores rengøring udføres ikke af kommunen, men af et andet privat selskab, Alliance+.

Fjordstjernen og Kildehaven er ikke drevet af Forenede Care, men er private bosteder og plejehjem som alle borgere, der er visiteret fra alle kommuner kan søge frit ind på. Det er ikke et udbud og har aldrig været det.

Måske man også lige skal minde Leif og Christina om, at vi i dag kun driver ca. 1/3 del af vores specialtilbud selv, resten er, og har været det længe på andre hænder blandt andet private, og dette til stor tilfredshed for vores borgere, såvel som tilfredsheden fra andre kommuner med vores kommunale tilbud.

Der er ikke noget at sige til, at det er svært at forstå, men både Leif Juhl og Christina K Hansen sidder i udvalget. De har deltaget i mødet og fået forklaret, hvad der er op og ned, men det er naturligvis nemmest at vælge sin egen virkelighed frem for den rigtige virkelighed.

De øvrige medlemmer af udvalget stemte for den alternative indstilling, som jeg som formand havde bedt om at få på.
Vi ønsker, at vores ledere og medarbejdere selv får mulighed for at se på et eventuelt potentiale og giver deres bud på en løsning. Se det er virkeligheden og den sande fortælling bag Leif Juhl og Christina K. Hansens usande historie om en privatisering af vores velfærd.

Pernille Kruse
Formand for Aktiv Hele Livet
Sundhed og Omsorg (V)

Med venlig hilsen

Pernille Kruse
Formand for Aktiv Hele Livet-Sundhed og Omsorg (V)

Denne artikel er publiceret den 26. april 2017 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply