Fredag aften ved 22-tiden modtog brandvæsnet en melding om, at der kunne lugtes røg i en opgang i en blok på Skriverensvej i Holbæk.
Røgen viste sig at stamme fra en lejlighed på 2. sal og der var tale om en glødebrand i en skraldespand, som beboeren ikke selv havde registreret.
Bygningen er forsynet med et ABA anlæg, og der er opsat detektorer i alle lejligheder, men røgudviklingen har åbenbart ikke været stor nok til at anlægget er blevet aktiveret eller også har der været fejl på detektoren.
Den kvindelige beboer havde det ikke så godt, og blev tilset af hjemmeplejen og redderne, inden hun blev kørt på sygehuset, til observation for røgforgiftning.