Odders træner inden kampen mod Holbæk: Det bliver en stor opgave for os

I dag er Holbæk B&I på besøg i det østjyske for at spille mod Odder IGF i 3. runde af kvalifikationsspillet i 2. division.

Efter sidste weekends uafgjorte kamp mod Sydvest, så har Holbæk stærkt brug for point. Holbæk ligger på 12 og sidste pladsen med blot 4 point og dermed under nedrykningsstregen mens Odder ligger over på 7. pladsen med 9 point.

Holbæk må spille uden Torbjørn Billeskov, der blev udvist i Sydvest-kampen og derfor har karantæne.

En stor opgave
På trods af sidste weekends nederlag og bundplaceringen, så har dagens modstander stor respekt for Holbæk:

– Jeg så Holbæk mod Middelfart, da de vandt 4-1, og det er et meget stærkt hold. De har fået en del ud af at have en fysisk træner og at have været på træningslejr. Jeg kender deres træner Freddy Andersen, der har været i klubben i mange år, også som spiller, og det bliver en stor opgave for os, siger Odders træner Bent Christensen til Odder Avis.

Kampen fløjtes igang klokken 15.00 og spillet på kunstofbanen ved Spektrum Park i Odder. Skulle nogle holbæk fans vælge at drage til det jyske for at følge holdet, så kan vi da oplyse, at det af programmet fremgår, at der er gratis wienerbrød – og det er IKKE en aprilsnar.

Denne artikel er publiceret den 1. april 2017 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply