22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

To unge mænd blev natten til lørdag anholdt på Kalundborgvej i Holbæk.

Klokken 00.46 standsede politiet de to unge, da de kom kørende i en bil. Bag rattet sad en 21-årig mand fra Jyderup, som blev sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand. Han måtte aflevere en blodprøve til nærmer undersøgelse, før han blev løsladt igen.

Bilens passager, en 19-årig mand fra Svinninge, forsøgte at forsøgte at gemme en klump hash på ca. 13 gram i bilen, men blev afsløret. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og fik beslaglagt hashen som bevis.

Begge kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.