22. november 2024

Brorfelde Observatorium er også med ved Fritidsmessen på Ryegaard Gods. Foto: Mogens Engelund <a href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/deed.en">(CC BY-SA 3.0)</a>

Brorfelde Observatorium er en af de seværdigheder, som den nye turistchef kan bruge til at få turisterne til Holbæk. Foto: Mogens Engelund (CC BY-SA 3.0)
Brorfelde Observatorium er en af de seværdigheder, som den nye turistchef kan bruge til at få turisterne til Holbæk. Foto: Mogens Engelund (CC BY-SA 3.0)

70 kandidater havde søgt om jobbet som turistchef i Holbæk. Jobbet endte med at gå til en intern kandidat.

Et enigt ansættelsesudvalg bestående af direktør for Andelslandsbyen Keld Grinder-Hansen, direktør for Sidesporet Kasper Lomholdt og erhvervsdirektør Kenny Jensby fandt Anne-Grete Sørensen bedst egnet ud af det 70 personer store ansøgerfelt, som det eksterne rekrutteringsfirma JKS A/S havde tiltrukket til stillingen.

Anne-Grete Sørensen var ikke ukendt for ansættelsesudvalget. Hun har nemlig været ansat hos Holbæk Erhvervsforum i snart 6 år – dels som projektleder af Vækstfabrikken og dels som konsulent for Turismeforum og Byforum.

– Med ansættelsen af Anne-Grete sikrer vi os både kontinuitet og fornyelse, og vi får en turistchef, der kender kulturen både internt og eksternt blandt vore mange aktører” udtaler erhvervsdirektør Kenny Jensby og fortsætter:

– Med Anne-Gretes kendskab til området – både fagligt og geografisk – kombineret med hendes solide erfaring indenfor salg, marketing, PR, kommunikation og ledelse er jeg sikker på, at både vi og branchen får den bedst tænkelige turistchef til at skabe udvikling og tiltrække flere turister.

– Jeg glæder mig rigtig meget til min nye udfordring. Jeg har i godt et års tid været konsulent for både Turismeforum og Byforum, og det har været en spændende opgave at have medvirket til at gennemføre de mange events og oplevelser, som vi i tæt samarbejde med Byforum og kommunens kulturfolk har skabt. Nu får jeg så i endnu højere grad muligheden for – i et tæt samarbejde med dygtige kolleger og branchen – at udvikle nye tiltag og sikre vækst i vores kommune, siger Anne-Grete Sørensen.

Selvom Anne-Grete Sørensen tiltræder sin nye stilling allerede her ved månedsskiftet, slipper hun ikke sin gamle opgave, førend der sammen med Byforum og Turismeforum er fundet en god afløser til konsulentopgaven.