25. november 2024

Arkivfoto: Alex Christensen

Arkivfoto: Alex Christensen
Arkivfoto: Alex Christensen

På byrådsmødet den 6. september besluttede et flertal i byrådet at kommunen skulle hjemtage opgaven med at levere sygeplejeydelser på friplejehjemmet Fjordstjerne. Nu har de lavet den beslutning om.

Efter beslutningen i september skulle det i stedet være medarbejdere fra plejecenter Samsøvej, der leverede ydelsen til Fjordstjernen for 3,4 millioner kroner.

Men på byrådsmødet den 8. november blev sagen behandlet i gen og denne gang blev det vedtaget at sende beslutningen fra den 6. september til fornyet behandling i Udvalget ”Aktiv Hele Livet – Sundhed og Omsorg” og med efterfølgende genbehandling i byrådet.

I mellemtiden har der raset en “læserbrevskrig” både hos os og i Nordvestnyt mellem tilhængere og modstandere af, at kommunens medarbejdere skulle tage sig af sygeplejeopgaven.

På byrådsmødet i onsdags var sagen så oppe igen og denne gang blev det besluttet, at ændre beslutningen fra den 6. september, så Fjordstjernen også fremover skal levere sygeplejeydelserne inden for en ramme på 3,4 millioner kroner årligt.

For stemte 17 (B, C, I, V og Inge Langseth (O)) og i modstemte 10 (A – Finn Martensen og Ole Hansen), Ø samt Finn Nielsen og Steen Klink (begge O)).

Fire undlod at stemme: John Harpøth og Lene Larsen (begge O) samt Finn Martensen og Ole Hansen (begge A).