29. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Ved middagstid blev politiet tilkaldt til Cirkle K-tanken på Valdemar Sejrs Vej, hvor en mand optrådte aggresivt.

Da politiet nåede frem til stedet var manden væk. Men det lykkedes politiet at finde frem til ham senere og betjentene havde en ”adfærdsregulerende” samtale med den 26-årige mand fra Holbæk, som politiet tidligere havde været i kontakt med.

Han blev ikke sigtet for noget i denne omgang, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.