28. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.
Klokken tre i nat bragede en hvid personbil ind gennem forretningsruden hos Expert på Skarridsøgade i Jyderup.

Herefter hoppede to personer ind i butikken, medens den tredje blev siddende afventende som chauffør i bilen.

Kort efter kom de to fra forretningen ud i gen og de tre gerningsmænd forlod stedet i bilen.

Det var en nabo, som anmeldte rambuktyveriet til politiet, der straks begyndte at lede efter bilen, som beskrives som en hvid, ældre personbil af mærket Audi. Politiet formoder at bilen har skader bagpå, skader som stammer fra at bilen blev bakket ind i forretningsruden.

Midt- og Vestsjællands Politi har ikke på nuværende tidspunkt et overblik over om hvorvidt der er stjålet noget og i givet fald hvad.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket bilen og de tre gerningsmænd i området. Politiet kan kontaktes på telefon 114.