26. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.
Lørdag aften ved 23-tiden standsede politiet en 19-årig mand fra Kirke Såby, som kom kørende i en bil ad Trekronervej i Tølløse.

Manden var påvirket af spiritus og narkotika og måtte aflevere en blodprøve til nærmere undersøgelse. I bilen fandt politiet en skarpladt pistol, og derfor blev den 19-årige også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Han blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han fik anholdelsen opretholdt 3×24, da han hævdede, at han ikke kendte til pistolen, der lå i bilen, som han havde lånt. Ejeren af bilen blev anholdt i løbet af søndagen.