Det kunne være gået helt galt, da tre containere i nat stod i flammer i en baggård til en ejendom i Smedelundsgade.
Brandvæsnet blev klokken 01.23 kaldt ud til en brand, der i første omgang lød som bygningsbrand i etageejendom.
Da brandvæsnet ankom til stedet kunne det konstateres, at tre containere fyldt med pap og plastik stod i flammer og branden udviklede en del røg og varme.
Containerne stod i en baggård tæt op ad ejendommen, hvor et mindre vindue stod åben og det yderste lag glas i døren var revnet. Var branden derfor blevet opdaget få minutter senere, kunne ilden have fået fat i selv bygningen, der bl.a. huser BR Legetøj.
Men med brandvæsnets hurtige indsats skete det heldigvis ikke.