24. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 28-årig kvinde kontaktede torsdag aften politiet og fortalte, at hun var blevet overfaldet på Holbæk Station af en mandlig bekendt.

Den 28-årige var blevet uenig med den mandlige bekendte, som endte med at overfalde hende og bl.a.tage hende om halsen.

Politiet kørte til stedet og anholdt en 39-årig mand fra Vanløse for vold. Han blev sat i detention til afrusning.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at han vil blive sigtet for vold mod kvinden og derefter løsladt. Han vil så blive indkaldt til retten på et senere tidspunkt.