26. april 2024

Orø Foto: Jesper von Staffeldt.

Bo på Orø , bo på prøve i op til 2 år. Foto: Jesper von Staffeldt.
Bo på Orø , bo på prøve i op til 2 år. Foto: Jesper von Staffeldt.
I følge DR flytter folk i stigende grad fast til Danmarks mere end 20 småøer.

Således fortæller formanden for Orø Beboerforening Jens Bloch til DR at siden Folketinget i efteråret 2014 vedtog loven om man kunne udleje sommerhuse på små-øerne som helårsboliger, er 10 familier i de halvandet år det drejer sig om, flyttet i sommerhus på Isefjordens Perle. Det er en glædelig nyhed i disse udkants-Danmarkstider, og det er også glædeligt at kunne konstatere at aldrig har der været så mange børn i Børnehuset på Orø skole ( eller hvad nu skolen hedder ). Man kan gætte på årsagerne til at folk flytter ud til de små øer foruden at man kan leje sommerhuse som helårsboliger, men for Orøs vedkommende må det vel være beliggenheden 6 minutters sejlads fra fastlandet og så ikke mindst den meget positive omtale øen har fået i den landsdækkende presse.

Mange har hidtil holdt sig tilbage for at købe hus på Orø , for dels har man vel tænkt at kunne man nu trives på en mindre ø og hvis nu man ville flytte kunne man så komme af med huset igen ? Nu er det rart man kan bo på en ø på prøve i op til 2 år. Så vi får nok lov både at beholde skole og Brugs de næste par år.