22. november 2024

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk
Foto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk

Kort før klokken 18 tirsdag blev brandvæsnet kaldt ud til en brand i en industribygning på Annexgårdsvej i Ugerløse, hvor der var udbrudt brand i gavlen på en bygning hos Ugerløse savværk.

Ilden blev dog opdaget på et tidligt stadie, og ved brandvæsnets ankomst var det lykkedes nogle medarbejdere at slukke branden med en slangevinder som befandt sig i bygningen. Brandfolkene kunne derfor nøjes med at skille noget af gavlen ad, og gennemgå med termisk kamera.

Tidspunktet taget i betrækning, må det betegnes som heldigt at der stadig var medarbejdere på savværket. Hvis ikke de havde opdaget branden så tidligt, kunne det måske hurtigt have udviklet sig til en langt større brand, da halbygningen er af træ, og vinden var kraftig da branden brød ud.

This slideshow requires JavaScript.