22. november 2024

I weekenden er der familieweekend for jægere og jagtinteresserede med bl.a. hundeopvisning. PRfoto: Andelslandsbyen Nyvang.

I weekenden er der familieweekend for jægere og jagtinteresserede med bl.a. hundeopvisning. PRfoto: Andelslandsbyen Nyvang.
I weekenden er der familieweekend for jægere og jagtinteresserede med bl.a. hundeopvisning. PRfoto: Andelslandsbyen Nyvang.

Der er ting, som er lige så sikre som amen i kirken – og en af dem er, at Andelslandsbyen Nyvang holder Jægernes familieweekend.

I den kommende weekend, 13. og 14. august, lige før jagtsæsonen går i gang, kan besøgende opleve en weekend, hvor alle former for jagt og jagttilbehør præsenteres.

Der er tale om et omfattende program, som er enestående af sin art i Danmark.

Når jagthornene gjalder kl. 10 og flaget går til vejrs er det signal til en weekend med et mylder af publikumsaktiviteter.

Hos skytterne er der mange muligheder for af prøve sine færdigheder i skydning, hvad enten det gælder sortkrudt, lerduer eller laserskydning.

På aktivitetspladsen er der nok at se til. Det vrimler med boder, hvor der fremvises jagt- og fritidsbeklædning. Konservatoren er i fuld gang med at udstoppe en fugl og biavlerne fortæller om deres nyslyngede honning.

Når man tager en tur med hestevognen og kommer ud til husmandsstedet, serverer husmandskonen kaffe med kaffeerstatningen Rich’s.

Så er det tid til at beundre biludstillingens firhjulstrækkere, købe frokost i traktørstedet Madam Blå eller nyde den medbragte madkurv i parken bag hovedbygningen.
Der vil desuden være fremvisning af forskellige jagthunderacer, jagtfalke, saddelmager, vinsmagning og meget, meget mere.

Kort sagt en oplevelse med mange spændende aktiviteter for hele familien, store som små.

Hele programmet for weekenden kan ses på www.andelslandsbyen.dk