23. november 2024

Orø : Meretes og Jespers baghave blev omdannet til et TV-studie. Foto: Jesper von Staffeldt.

Orø : Meretes og Jespers baghave blev omdannet til et TV-studie. Foto: Jesper von Staffeldt.
Orø : Meretes og Jespers baghave blev omdannet til et TV-studie. Foto: Jesper von Staffeldt.

I søndags blev vor Orømedarbejders baghave omdannet til et helt åbent TV-studie med indtil flere kameraer, lydoptager, mikrofoner og en hel del lamper med kunstlys.

Nej det var hverken TV Øst eller en anden større kanal som var på besøg , men derimod Holbaekonline.dks Orømedarbejders eget studie, det hele på eget udstyr og for egne midler – ingen kommunale projektkroner eller ø-midler var brugt.

Baggrunden var, at Deres udsendte havde hørt, at der her på øen bevægede sig en digter i det små, rundt og iagttog befolkningens gøren og laden og resultatet af disse iagttagelser udmøntede sig i små tankevers som f.eks.:

på Orø
beholdes kulturen i beholdere
stakkes musikken
i lader
svejses guder
i jern
males historien
på vægge…..

Mandens navn er Hans Jørgen Hersperger, og pt. er han halvøer men om en uge er han rigtig ø-boer på fuldtid.

Vi satte ham og to af hans musikvenner stævne og efter al teknikken var på plads, min bedre halvdel havde fået ørebøfferne på gik vi i gang med at optage.

Vi lyttede og så resultatet på en storskærm, men var ikke helt tilfredse med Hans Jørgens lydudfoldelser. Vi skiftede mikrofonen ud til en lyddøv en af slagsens og satte en stor vindhætte på, det hjalp lidt på de grimme p-lyde, men 100 % perfekt blev lyden ikke. Skulle vi tage et 3. forsøg ? Nej det var der ikke tid til, det begyndte også at blive mørkt. Men vi fik da 4 minutter i kassen, og resultatet kan senere ses på Lokalkanalen.

1 thought on “Orø: Meretes og Jespers baghave blev omdannet til et TV-studie

  1. Vore trofaste læsere skal ikke snydes for en lille smagsprøve på Hans Jørgens svar på Piet Heins gruk, Men hele indslaget kan som sagt ses næste weekend på Lokalkanalen hele tre gange, så derfor har vi pt. ikke planlagt at lægge det på nettet.
    tryk her : https://youtu.be/lCtXIjCgt5w

Comments are closed.