22. november 2024

Foto: <a href="https://pixabay.com/users/Alexas_Fotos/">Alexas_Fotos</a> / Pixabay

Foto: Alexas_Fotos / Pixabay

Boligkøberne i Vestsjælland har en realistisk forventning til hvilket nedslag i prisen de kan få.

Ifølge en ny undersøgelse blandt brugerne på Boligsiden.dk, så tror hver tredje på et nedslag på mellem 4 og 6 procent i prisen på boligen i vores område – og det er præcis det, der bliver givet. Gennemsnittet i Vest- og Sydsjælland ligger på 4,9 procent.

Københavnerne er mere urealistiske
Københavnere skyder langt forbi. Her regner 40 procent af huskøberne med, at de kan få et nedslag på mellem 4 og 6 procent, men i realiteten er nedslagene for villaer i København by blot på 2,5 procent.

– Nedslaget har været kraftigt faldende de seneste år, og der bliver ikke længere givet de rabatter, der gjorde engang”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.