Igen i år kan man bl.a. opleve sangeren Rasmus Nøhr på Tuse Næs, men denne gang ikke som sædvanlig i Line Göllnitzs have, men derimod på Tuse Næs idrætsplads på Udby Kirkevej, og koncerten finder sted lørdag d. 20. august.
Det bliver så femte år i træk Rasmus Nøhr spiller på Tuse Næs, som sammen med Orø er en af de mest aktive musikalske områder i “Udkantsholbæk”. Samarbejdet startede som en mindre havefest i 2012 med et par hundrede deltagere med god plads til alle, men da to medarbejdere fra Holbaekonline.dk var med og optog koncerten for to år siden, var der mellem 1300 og 1500 deltagere, og hvor de lokale faciliteter ikke rigtig slog til, til de mange deltagere. Især var det galt med toiletforholdene og der måtte tilkaldes assistance udefra.
Derfor er havefesten – hvis man stadig kan kalde den det ,flyttet til Tuse Næs idrætsplads, hvor der er plads til ca 3000. Me koncerten er stadig gratis med salg af mad- og drikkevarer til at dække udgifterne ved koncerten.
Holbaekonline.dk har fået en videooptagelse med Rasmus Nøhrs koncert på campingpladsen “De hvide Svaner” ved Karrebæksminde ca 8 km fra Næstved. Vi er i gang med at redigere videoen, som er optaget af TV-Sydsjælland, hvor Holbaekonline.dk låner sendetid. Et uddrag af koncerten vil kunne ses på Lokalkanalen lørdag d. 6. august kl.12.30 som en lille smagsprøve inden koncerten på Tuse Næs.