19. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.
En 21-årig mand fra Store Merløse er blevet sigtet for bl.a. at true en politibetjent i Vordingborg.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi optrådte den 21-årige sig tidligt lørdag morgen aggressivt på Rådhustorvet i Vordingborg. Her skubbede han til en 37-årig lokal mand og slog efterfølgende samme mand i ansigtet.

Da en politipatrulje kom frem til stedet var den en meget aggressiv og truende 21-årig, som betjentene mødte. Han virkede påvirket af både alkohol og stoffer.

Politiet oplyser, at man har sigtet den unge mand for overtrædelse af restaurationsloven – og har fået forbud mod at komme på Rådhustorvet i Vordingborg i de kommende to år. Han bliver desuden sigtet for trusler mod tjenestemand i funktion.