Dement kvinde efterlyst og fundet

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.


Midt- og Vestsjællands Politi efterlyste torsdag aften en 93-årig kvinde.

Kvinden, der er dement, var gået fra plejecenteret i Jyderup.

Politiet udsendte efterlysningen via Twitter med en beskrivelse af kvinden som spinkel, med kort hvidt krøllet hår og iført lilla trøje og mørke bukser.

Men få minutter efter kunne politiet sende en ny besked ud på det sociale netværk: “Den 93-årige er fundet i god behold”.

Denne artikel er publiceret den 1. juli 2016 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply