24. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

I mandags blev to mænd på 19 og 20 år fra Tølløse anholdt for vold i campingområdet på Roskilde Festival.

De to mænd, blev sigtet for vold vold i form af slag og spark mod tre andre festivalgæster søndag aften og mandag blev de fremstillet i grundlovsforhør. Her blev den 20-årige fængslet frem til den 21. juli, medens den 19-årige blev løsladt af dommeren i forbindelse med grundlovsforhøret.

Anklagemyndigheden var ikke helt tilfreds med løsladelsen og kærede derfor afgørelsen til Østre Landsret, som nu har givet anklagemyndigheden medhold. Den 19-årige er derfor igen anholdt og fremstilles grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.