27. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Mandag eftermiddag ved 14.30-tiden skabte et par lokale drenge på 14 og 15 år utryghed ved tunnelen mellem stationen og Nygade med højrystet adfærd.

Politiet kom til stedet og under politiets ophold kom yderligere to lokale drenge på 15 og 17 år fra Holbæk til.

Politiet gjorde dem bekendt med, at deres tilstedeværelse og optræden på stedet ikke var særlig hensigtsmæssig, hvorefter de alle fire blev bortvist fra stedet. Politiet fandt ikke grundlag for at sigte nogen af dem for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men overvejer nu, om nogen af dem efterfølgende skal indkaldes til en samtale med deres værger i et forsøg på at finde anden måde at tilbringe fritiden på.

Bortvisningen af drengene skal ses som et led i politiets indsats med at fastholde ro og orden i området.