22. november 2024

Den Kgl. Ballet optræder ikke i Strandparken i år. PRfoto.

I aften kan Den Kgl. Ballet nydes i Strandparken - hvis vejret holder tørt.  PRfoto.
I aften kan Den Kgl. Ballet nydes i Strandparken – hvis vejret holder tørt. PRfoto.
Torsdag er der ballet i Strandparken med Den Kgl. Ballet – sidste år regnede forestillingen næsten væk, men hvordan bliver vejret i aften?

Da Den Kgl. Ballet sidste år skulle danse i Strandparken var scenen våd efter dagens regnvejr, hvilket gjorde det til en sikkerhedsrisiko for balletdanserne. I stedet for det oprindelige program, måtte holbækkerne nøjes med et noget amputeret program.

Torsdag er det så igen tid til ballet i Strandparken og så bliver vejrudsigten igen aktuel. Holbaekonline.dk har kigget nærmere på vejret for i dag og i aften fra flere vejrtjenester:

Ifølge DMI få vi nogen eller en del sol, men i løbet af dagen er der mulighed for enkelte byger. Temperaturer mellem 16 og 21 grader og en let til jævn vind mest mellem syd og vest. I aften mest tørt og til dels klart vejr og temperaturer omkring 10 grader.

Hos norske YR.no er der ligeledes lovning på sol i løbet af dagen, dog skyet vejr først på eftermiddagen, men temperaturen kommer ikke over 20 grader. YR.no siger dog at temperaturen vil være 20 grader i aften mens forestillingen foregår. Til gengæld er det også på dette tidspunkt, at der er byger at spore i YR.nos vejrudsigt.

Hos VejretOnline.dk loves der temperaturer på op til 23 grader og delvis skyfri himmel, dog lidt køligere i aften. VejretOnline.dk har ingen byger i vejrudsigten.

Hos svenske SMHI siger vejrudsigten, at vi får mest klart vejr, dog skyer i eftermiddag, mens der i aften igen bliver nogen sol. SHMI siger, at temperaturen bliver omkring 18 grader under forestillingen.

Så hvis man skal opsumere vejrudsigterne for i aften bliver der nogen sol, med mulighed for byger og temperaturer mellem 10 og 23 grader. Det er ikke nemt at blive klog på vejret…

I øvrigt er forestillingen med Den Kgl. Ballet, som viser forskellige uddrag fra den kommende sæson, gratis. Forestillingen starter klokken 19.

I tilfælde af regnvejr bliver balletten aflyst i sidste øjeblik inden forestillingsstart

3 thoughts on “Hvordan bliver vejret i aften når balletten danser?

  1. Man tror det er løgn, men igen i år måtte ballet-forestillingen stoppe kort inden i forestillingen p.g.a. af regn til stor skuffelse for de ca 2000 fremmødte tilskuere. Skulle vi her på Holbaekonline.dk give et godt råd : Hvis det skulle blive til alle gode gange tre : Så sørg næste år for at der er en passende overdækning af balletten

  2. Og for en sikkerheds skyld har vi her Holbaekonline.dk i dag skrevet til Kurt Næsted, som er formand for vækstudvalget, og som lægger navn og penge til flere større events ,om man ikke kunne finde penge til at købe til en gerne transportabel overdækning i form af et halvåbent telt til kommende udendørs arrangementer

  3. Og vi har fået hurtigt svar fra Formand for Vækstudvalget Kurt Næsted :
    Hej Jesper

    Ja, det var ærgerligt at 10 minutters små-regn resulterede i at forestillingen måtte stoppe.

    Jeg talte med flere relevante personer om muligheden for at etablere noget mobil overdækning som også kan bruges andre steder i Holbæk Kommune.

    Så det håber jeg at vi kan arbejde videre henimod.

    Iøvrigt spændende at se, hvor mange der i aften kommer på Filmtorvet til EM-åbningskampen på storskærm.

    Godt at via har haft en række afprøvninger af forskellige events, som har givet mange ildsjæle i Holbæk Kommune mod på at fortsætte den positive udvikling.

Comments are closed.