26. april 2024

Tidligere var det meget populært at samle mågeæg. Arkivfoto: Banangraut <a href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/deed.en">(CC BY-SA 3.0)</a>

Tidligere var det meget populært at samle mågeæg. Arkivfoto: Banangraut (CC BY-SA 3.0)
Tidligere var det meget populært at samle mågeæg. Arkivfoto: Banangraut (CC BY-SA 3.0)
Den 63-årig mand, som søndag eftermiddag blev fundet død i Vestrerende mellem Tuse Næs og Orø havde lommerne fulde af mågeæg. Det skriver Ekstrabladet.dk.

– Det er vores opfattelse, at manden har samlet mågeæg på Orø med den hensigt, at han ville spise dem. Manden kan have fået et ildebefindende og er faldet omkuld. Han er så drevet væk fra Orø og er blevet fundet nogen tid senere. Der er intet, der tyder på, at manden har været ude for en forbrydelse, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstrabladet.dk

Holbaekonline.dk erfarer, at den 63-årige var kendt af Orøs befolkning. ligesom det var kendt, at han af og til samlede mågeæg på holmene syd for øen. Tidligere var det flere steder i landet – også på Orø – populært at samle og spise mågeæg. Det har i mange år været forbudt at indsamle æg, herunder mågeæg, i naturen.