22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

 Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Holbæk var lørdag på besøg hos Kolding IF i 2. divisions nedrykningsspil.

Inden dagens kamp i 13. spillerunde lå Kolding lige over nedrykningsstregen med 19 point, mens Holbæk indtog 6. pladsen med 28 point.

Begge hold kom til kampen med en sejr i bagagen fra den seneste runde. Holbæk vandt i søndags 1-0 over Dalum IF på hjemmebane og fredag vandt Kolding 0-2 over Svendborg IF, da de to hold mødtes i det fynske.

Begge hold var inden kampen opsatte på at få point. Men på trods af ønsket om point, så var der ikke meget at se på i 1. halvleg for de 211 fremmødte tilskuere på Kolding Stadion. Der i øvrigt havde god plads for stadion kan rumme 12.000 tilskuere – og der er 2300 siddepladser.

Ikke et eneste mål blev der scoret i 1. halvleg, hvor begge hold så hinanden an og forsøgte sig uden held.

Først i 61. minut kom der tal på scoringstavlen, da Mohammed Asrihi bragte Holbækkerne foran 0-1.

Den ville hjemmeholdet dog ikke have siddende på sig og i 77. minut udlignede Andre Jepsen til 1-1. Minuttet efter gentog han sucessen og bragte Kolding foran 2-1 en stilling, der holdt helt frem til dommerfløjtet.