Det så ud til, at Holbæk kunne trække et enkelt point hjem i lørdagens udekamp mod topholdet Odder – men østjyderne ville det anderledes.
Efter ti minutters spil bragte Tue Ullerup hjemmeholdet foran 1-0. Selvom der var muligheder for begge hold, forblev det 1-0 indtil 69. minut, da Mads Haarbo udlignede til 1-1 for Holbæk.
Dermed var der en mulighed for, at Holbækkerne kunne rejse fra det jydske med et enkelt point til samlingen, men i de sidste minutter sendte Nikolaj Nielsen bolden i Holbæks mål til 2-1 på straffespark og sikrede dermed Odder den fjerde sejr på stribe.
Med dagens nederlag er Holbæk rykket ned på en 7. plads i nedrykningsspillet – men fortsat syv point fra nedrykningsstregen.
Holbæks næste kamp foregår også i det østjyske, når holdet på onsdag besøger Skovbakken på banen ved Vejlby/Risskov Centret. Kampens fløjtes igang klokken 19.00.