Holbæk Red Devils vandt lørdag på hjemmebane over Hawks AFC Herning.
Fra starten viste djævlene, at de var opsat på, at vinde denne kamp. De to foregående kampe i sæsonen mod Kronborg Knights og AFC Ørestaden Spartans blev tabt med henholdsvis 0-40 og 0-30.
Både offense og defence vist sig fra sine bedste sider og ved halvleg var Red Devils allerede foran 18-0.
I tredje quarter sad Holbækkerne fortsat på det hele. Næsten alt de prøvede lykkedes og selvom der her og der var en svipser, blev det hele taget i godt humør og med en optimistisk tro på, at man var på rette vej.
For gæsterne fra Herning var der helt andre toner. De var meget afdæmpede og var tydeligt præget af, at de ikke kunne få spillet til at fungere – hverken i angrebet eller forsvaret.
I fjerde quarter forsøgte gæsterne sig med angreb, men måtte se sig presset hårdt af Red Devils, der ved kampens slutsignal kunne fejre en sejr på 26-0.
Næste kamp for Red Devils bliver den 21. maj mod Frederikssund Oaks. Den kamp spilles på banen ved Ådalens skole i Frederikssund kl. 14.00.