Færgen Orø er færdig på værftet og kunne lørdag morgen starte turen hjemad. Den forventes at ankomme til Orø i løbet af lørdag eftermiddag.
Live: Følg færgen Orøs sejlads her
Fra overfartsleder Lars Wolfgang Hansen har vi modtaget følgende “rejsebrev”:
”Endelig på vej hjem.
Orøfærgen dokkede ud fredag morgen. Godt at få vand under kølen igen.
Vi blev slæbt hen til en udrustningskaj, hvor vi fik vores redningsflåder på igen.
Men arbejdet med at skifte pladerne under styrhuset trak ud, så vi kom først fra Assens lørdag morgen kl. 04.00.
I morgendisen dukkede Lillebæltsbroen op.
Lige nord for Lillebæltsbroen dukkede der en kollega op, som var en smule større end Orøfærgen.
Sidst på eftermiddagen regner vi med at afløse Virus.
Virus har nu sejlet i pendulfart i snart en uge – og har vel fortjent en lille pause, inden den sejler mod Møn igen.”
Tema: Færgen Orø på værft 2016
Orøfærgen afløser Virus kl. 16.20, hvorefter vi atter går i normal drift. Så har vi plads til cykler, biler og lastbiler igen.
Mvh
Lars W. Hansen
Virus er en rigtig god oplevelse. Meget bedre som afløser end busserne.
jeg giver hanne Duelund helt ret bedre end busser