Påvirket mand generede personalet i 7 Eleven

Fredag eftermiddag måtte politiet en tur til 7 Eleven på Holbæk Station, hvor en mand generede personalet og talte nedsættende om dem.

Manden – en 36-årig mand fra Fårevejle St. – blev anholdt så roen kunne blive genoprettet. Han blev anbragt i detentionen til afrusning, da han, ifølge politiet, var både spiritus og narkopåvirket, og blev ved løsladelsen i løbet af natten sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på grund af sin adfærd i kiosken.

Den 36-årige kan derfor forvente at modtage en bøde som afgørelse på sagen.

Denne artikel er publiceret den 25. april 2016 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply