I nat blev to bilister anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Den første var klokken 23.50. Det var en 40-årig mand fra Hedehusene, som blev standset i en personbil på Rørvangsvej i Holbæk.
Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.
Den anden blev standset på Valdemar Sejrsvej to timer senere. Denne gang var der tale om en 48-årig mand, som også måtte aflevere en blodprøve, inden han blev løsladt igen.
De kan nu begge se frem til at høre nærmere fra politiet, når testresultaterne af deres blodprøver foreligger.