Jeanette Ottesen indvier Ugerløse Friluftsbad

Svømmestjernen Jeanette Ottesen, der er udtaget til OL i Rio i år, åbner Ugerløse Friluftsbad. Foto: Team Danmark.

Svømmestjernen Jeanette Ottesen, der er udtaget til OL i Rio i år, åbner Ugerløse Friluftsbad. Foto: Team Danmark.


Når Ugerløse Friluftsbad lørdag den 30. april åbner efter endt renovering bliver den første i vandet Jeanette Ottesen.

Den danske svømmestjerne vil forsøge at slå bassinrekorden.

Af andre indslag i forbindelse med åbningen er taler af borgmester Søren Kjærsgaard og formand for Ugerløse Lokalforum Ole Jensen samt opvisning i undervandsrugby, udspring fra 1 meter vippe og vandaerobic.

Den officielle indvielse finder sted fra klokken 10 til 12 og herefter vil friluftbadet have åbent frem til klokken 17.00. I anledning af indvielsen er der gratis adgang.

Renoveringen af friluftsfbadet, der første gang kunne byde badende velkommen i 1933, har kostet 8,2 millioner kroner, men så blev der også råd til sjove skraldespande, borde, bænke, nye banetove og banetovsvogne.

Denne artikel er publiceret den 21. april 2016 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply