26. april 2024

En 72-årig kvinde fra Tølløse kontaktede i går politiet og fortalte, at nogen har brugt hendes e-mailadresse til at forsøge at lave bedrageri.

Ifølge den falske e-mail, skulle kvinden være på Cypern og have brug for at få overført 15.400 kroner, da hendes taske m.v. var blevet stjålet. Pengene skulle overføres via Western Union.

Den 72-årige befandt sig i Tølløse og havde ikke været på Cypern.

Politiet advarer kraftigt advare imod, at man overfører penge på baggrund af en e-mail i stil med ovennævnte. I de fleste tilfælde vil der være tale om bedrageri. Politiet opfordrer til, at man, inden man overfører noget som helst, tager kontakt til e-mailadressens afsender, så man kan sikre sig, at det ikke er bedrageri. Er man i tvivl, så lad endelig være med at overføre penge.